Generel info til inden, under og efter negle behandlinger og Permanent Makeup

Gelenegle er til dig som ønsker en forstærkning af egne negle eller som ønsker en forlængelse.
Med korrekt pleje er holdbarheden op til 4 uger og derfor anbefales en opfyldning ca. hver 3-4 uge.

Gelpolish er til dig som blot ønsker en holdbar farve på din egen negl uden free edge, som ikke krakelerer.
Ved korrekt pleje er holdbarheden 2-3 uger og giver en let forstærkning af naturneglen.

Jeg tilbyder også pedicure med Gelpolish på fødderne som holder op til 4-8 uger.

Holdbarheden af gele eller Gelpolish er individuelt og afhænger af hvordan og hvor meget man bruger sine
hænder, så overstående er kun vejledende.

Inden din behandling

  • Neglelak skal fjernes hjemmefra.
  • Undgå for meget kontakt med vand op til behandlingen, inkl. bad, da dine negle suger vand og det potentielt kan give lidt. Det samme gælder creme og olier.
  • Undgå at klippe dine negle inden behandling.
  • Har du neglesvamp eller eksem rundt om neglene, bedes du få det behandlet inden jeg kan tilbyde dig en behandling.

Pleje af gelenegle og Gelpolish
Til rengøring af negle anbefales en blød børste og ingen skarpe genstande.
Undgå at have hænderne for meget i vand, da det forkorter holdbarheden.
Plej dine neglebånd med negleolie op til 2 gange dagligt.

Garanti

  • Der gives 7 dages garanti, så skulle du mod forventning knække en negl eller opleve at den løsner sig, så kan du indenfor de første 7 dage efter behandlingen, få repareret neglen uden omkostninger.
  • Skulle der ske noget med neglene efter 7 dage, pålægges et reparationsgebyr som fremgår af bookingsystemet. OBS: garantien dækker ikke hvis du har aftaget produktet uden jeg har set det.
  • I meget få tilfælde (1-1000) er det ikke muligt at kunne holde gele eller Gelpolish på neglene. Det kan der være mange årsager til, men som regel er det fordi naturneglene ikke kan arbejde sammen med produkterne. Vi tilbyder at rette, men ved gentagende fejl/skader, tilbydes der ikke efterfølgende rettelser.
  • Jeg tilbyder desværre ikke refundering af pengene, da jeg i absolut bedste tro har ydet service og tilbudt gratis reparation.
  • Garantien gælder ikke ved fortrydelse af farve, længde eller design.

Aftagning
Aftagning af negle bør kun foretages af en professionel, da produkterne skal files af. Du risikerer store skader på naturneglene ved at pille dem af og dette frarådes på det kraftigste.

Tjek salonens Instagram, Salonlykkesmindebeauty, for bla. billeder af mit arbejde.

Permanente bryn er en semipermanent optegning i huden hvor jeg med mine værktøjer definerer form og struktur ud fra dine egne bryn, på den mest naturlige måde.

Jeg bevarer mest muligt af dine egne bryn og vil sammen med dig finde frem til den rigtige form, farve og type behandling som passer bedst til dig og dit ansigt.

Holdbarheden for en færdig og komplet optegning, som kræver mellem 2-4 behandlinger, er fra ca. 2-7 år og med gradvis fading. Hudtype, alder, belastning og farvevalg har betydning for holdbarheden af dine permanente bryn og derfor er der stor forskel på hvor tit man skal have frisket sin PMU op. Normalt kræver det en genoptegning af sine bryn hver 6.-12. måned.

Behandlingens forløb
Inden behandlingen starter får du lagt et bedøvende middel på huden, for at sikre en så behagelig behandling for dig som muligt. Du kan også med fordel bedøve dig hjemmefra ca. 1 time før behandlingsstart med f.eks. Tapin eller Emla fra Apoteket.

Jeg vil derefter lave en opmåling med en blyant på dine bryn, for at du allerede inden behandlingen kan få en idé om hvordan dit færdige resultat vil se ud - og du godkender før start.

Efter behandlingen er slut kan huden omkring dine øjenbryn være en smule rød og føles øm og du kan opleve en let hævelse op til 2 dage efter. Optegningen vil syne mere intens og markeret end det endelige resultat, og en tynd sårskorpe vil vise sig på det behandlede område. Det er vigtigt at det behandlede område får ro og tid til at hele, uden at man piller i sårskorperne og at man følger aftercare-vejledningen for det bedste resultat.

Ca. 3-4 dage efter din behandling vil små sårskorper begynde at slippe huden. Farven kan se en smule lys eller transparent ud, men panik ikke, huden er blot helt ny og skal lige have lov til at bygge sig ordentlig op igen – præcis ligesom et sår.
Det er vigtigt du ikke piller i sårskorperne, da du kan hive farven med ud og risikerer endnu flere behandlinger før vi når den fuldendte behandling. Du må heller ikke bruge make-up til at ”lappe” de små pletter i brynene, du må affinde dig med at have ”to-farvede” bryn i nogle dage. Det endelige resultat af behandlingen kan du først se efter 3-4 uger, og her kan man se den endelige farve og hvor der eventuelt skal fyldes mere farve på.

OBS. Der skal 2-4 optegninger til, før at din optegning er komplet med form, farve og tykkelse.

Ugen efter din behandling
Dine permanente bryn må ikke udsættes for sollys, klorvand, saltvand, høj varme (sauna, ovndamp, høje temperaturer sydpå, lange bade osv), sved ved f.eks. træning, make-up og hudplejeprodukter (kun den udleverede aftercare-salve). Det er derfor ikke en god idé, at planlægge solferie, spa/wellness ophold, hård træning eller stor fest, hvis påkrævet make-up, den første uge efter behandlingen.

OBS: Jeg bruger kun pigmenter som ikke er blivende i huden over tid, men som gradvist vil fade og blive blegere for til sidst at forsvinde helt.

Tjek salonens Instagram, Salonlykkesmindebeauty, for bla. billeder af mit arbejde.